Perleugle - navngivet efter sit udseende med perlelignende prikker
Perleugle (Aegolius funereus) er en forholdsvis lille ugle med et relativt stort hoved og store, gule øjne, der giver dem et karakteristisk udseende. Navnet stammer fra de lyse prikker i dens fjerdragt, der ligner perler. Disse karakteristiske prikker er med til at gøre perleuglen bemærkelsesværdig og unik blandt uglearterne. De lyse prikker danner et mønster, der fremhæver uglens ansigtsudtryk og forstærker dens karakteristiske udseende. Perleuglen er således både fascinerende og charmerende med sin perlelignende dekoration.
Perleuglens udbredelse i skove på den nordlige halvkugle
Perleuglen er udbredt på de nordlige breddegrader i Europa, Asien og Nordamerika. I Europa findes den især i det nordlige Skandinavien og strækker sig østpå gennem Baltikum og Rusland. Der er også en spredt bestand i Centraleuropa. Perleuglen er kendt for sin tilstedeværelse i tætte skovområder i disse regioner. Dog er dens forekomst som ynglefugl i Danmark sjælden. Den optræder sporadisk på Bornholm som en udløber af den skandinaviske eller baltiske bestand. Der er blevet registreret ynglefugle i Kompedal og Gludsted plantage i Midtjylland flere gange i de seneste år, muligvis som en indvandre fra den nordtyske bestand.
Perleuglens ynder hule træer
Perleuglen foretrækker primært ældre nåleskove som sit habitat. Den finder sin plads i disse skovområder og benytter især gamle sortspættehuller som redested. Disse huller giver den en beskyttet og skjult yngleplads. Derudover kan perleugle også yngle i opsatte redekasser, der er blevet sat op specifikt til formålet. For at bevare perleuglens levesteder er det vigtigt at sikre bevarelsen af ældre træer med sortspættehuller og veteran træer med naturlige huller i skovbruget. Skovområder med egnede ynglepladser er afgørende for perleuglens ynglesucces og trivsel. Desværre er hule træer en stor manglevare i de danske kultiverede og velplejede skove.
Perleuglen ses mest om vinteren i Danmark
Perleuglen ses primært i Danmark om vinteren, når hunner og ungfugle fra de nordlige skandinaviske bestande trækker sydpå for at overvintre. I vintre med få gnavere kan der være mindre invasioner nordfra. Gode steder at observere arten er i Østsjælland og på Bornholm. Kongelunden ved København er et populært sted at spotte perleuglen om vinteren. På trods af dens tilstedeværelse er den svær at få øje på, da den er primært nataktiv og om dagen sidder den tæt ind til træstammerne. I de Midtjyske plantager og ved Blåvand er det ofte muligt at høre syngende perleugle hanner i det sene forår.
Perleuglens hoved fødekilde er rødmus
Perleuglen lever hovedsageligt i skoven og har rødmus som sin primære fødekilde. Disse små gnavere udgør hovedparten af perleuglens kost og er vigtige for dens ernæring og energibehov. Rødmusen er tilpasset til at leve i skovmiljøet og kan findes i store mængder. Specielt i de såkaldte museår hvor gunstigt vejrlig og rigelige fødemængden muliggør en eksplosiv bestandsforøgelse.
Perleuglen har også spidsmus og andre små gnavere på menuen
Udover rødmus supplerer perleuglen sin kost med spidsmus og andre små gnavere. De forskellige arter af spidsmus er alle rovdyr og findes overalt i skovområder. Selvom de udgør en mindre del af perleuglens føde, bidrager de stadig til dens ernæring og overlevelse. Perleuglen udnytter det tilgængelige udvalg af små gnavere i skoven for at opfylde sine ernæringsmæssige behov.
Fugle udgør en meget lille del af perleuglens kost
Fugle udgør kun en meget lille del af perleuglens føde. Perleuglen er mere specialiseret i at jage og fange små mus og gnavere, der lever i skoven. Dens kost består som sagt primært af rødmus og i mindre omfang spidsmus. Denne kostspecialisering er afgørende for perleuglens overlevelse, og tilgængeligheden af tilstrækkelige mængder af disse små gnavere i dens levesteder er afgørende for dens bestand og trivsel.
Perleuglens status i Danmark
Perleuglen er relativt ny som ynglefugl i Danmark. Det antages, at perleuglen er indvandret til Danmark i forbindelse med sortspættens spredning til Bornholm og Nordsjælland fra Sydsverige omkring 1970. Gamle sortspættehuller er velegnede som redepladser for uglen. I 1979 blev den første sikre ynglefugl registreret på Bornholm i forbindelse med ringmærkning af sortspætter. Opsætning af redekasser i de egne af landet hvor der er observeret syngende perleuglehanner, har yderligere hjulpet bestanden på vej.
Perleuglens fremtid i Danmark
Det er meget sandsynligt, at der er ynglende perleugler hvert år i Danmark. Men det er svært at registrere da perleuglen er sky og foretrækker øde skovområder. Bevarelse af gamle træer med sortspættehuller og naturlige huller i skovdriften vil være gavnligt for arten, da den foretrækker at placere sin rede der. Flere ynglefund i plantager i Midtjylland giver håb om ekspansion i Jylland. Bestanden er dog svingende og ikke stabil for perleugle
Trusler mod perleuglens udbredelse i Danmark
Udover mangel på egnede redesteder er der en række andre faktorer der kan besværliggøre udbredelsen af perleuglen i Danmark. Det viser sig at perleuglen gerne skifter rede lokalitet efter et par år. Dette kræver mange hule træer, eller mange opsatte redekasser forskellige steder i perleuglens yngleområde. Derudover viser det sig at predation fra primært skovmår kan udgøre en væsentlig trussel for perleugler. Skovmåren sjælden og rødlistet i Danmark, men ynder samme habitat som perleuglen.
Vedligeholdelse og bevaring af perleuglens foretrukne ynglesteder er afgørende
På trods af omfattende opsætning af redekasser i mange jyske plantager og skove de sidste årtier ses arten kun sporadisk som ynglefugl hvert år, med kun få par i Jylland og på Bornholm. Det fortsatte arbejde med at bevare og etablere egnede yngleområder og redepladser er vigtigt for at støtte perleuglens bestand og muligheden for fortsat tilstedeværelse som ynglefugl i Danmark. Ved at bevare og etablere nye områder der opfylder perleuglens krav, skabes der også bedre rum til den øvrige biodiversitet.
Opsætning af redekasser til perleuglen
Ved opsætning af redekasser til perleugle er det vigtigt at vælge den rigtige placering. Redekassen bør placeres i en højde på 5-8 meter for at give uglen en sikker og beskyttet yngleplads. For at sikre en stabilitet skal redekassen fastgøres til en træstamme. Dette kan gøres ved hjælp af et kraftigt tov eller en laststrop, gennem forborede huller i kassen. Det er vigtigt at sikre, at redekassen sidder godt fast på stammen for at undgå utilsigtede bevægelser.
Vælg den optimale placering til redekassen
Det er en god ide at redekassen har en svag hældning fremad da dette mindsker risikoen for, at vand trænger ind gennem indflyvningshullet. Hvis det er muligt, kan man placere tovet eller stroppen i en grenkløft eller på en gren på bagsiden af stammen. Dette hjælper med at sikre en mere stabil og justerbar opsætning. Hvis der er mulighed for det, kan redekassen også støttes på en afsavet grenstub, hvilket lette opsætningen og mindsker belastningen på ophænget.
Perleuglekassen bør være fremstillet af holdbare materialer
For at sikre, at redekassen er vejrbestandig er det en god ide at beklæde taget med tagpap. Ligeledes er det vigtigt at anvende de rigtige mål når kassen fremstilles. DOF (Dansk Ornitologisk Forening) har en fin oversigt over mål på forskellige redekasser. Specielt kassen indvendige mål er vigtige at overholde. Desuden er det vigtigt at redekassens inderside er beklædt med tværgående lister så ungerne kan klatre ud af kassen. For at forhindre æggene i at rulle rundt, hvis redekassen hænger en smule skævt, kan man fore kassen med høvlspåner eller savsmuld. Dog ikke så meget at æggene kan blive dækket til. Hvis du ikke selv vil kaste dig ud i at bygge en redekasse kan du købe en færdiglavet perleuglekasse med tagpaptag, de optimale mål, medfølgende pose med høvlspåner, og lige klar til at montere.
Ved at følge disse anvisninger sikrer man en korrekt og optimal opsætning af redekasser til perleugle. I Danmark findes der andre ugler der gerne lægger æg og ruger i opsatte redekasser. Se mere om andre hulrugende ugler.